Hvordan fungerer en VPN?

Hvis du har bevæget dig rundt på YouTube, har du garanteret set mere end én video, der er sponsoreret af en VPN. Det kan også være, du har hørt om det fra et nyhedsmedie.

Men hvad er det egentlig, og hvordan fungerer en VPN? Det -og meget mere – kan du få svar på her. Find ud af alt, du har brug for at vide om en VPN, og om du måske kunne bruge én selv.

Hvad er en VPN?

VPN står for Virtual Private Network. Det kan være lidt svært at forklare, hvad det helt præcis er, men kort sagt er en VPN en privat net-forbindelse.

Forestil dig, at internettet er en masse rør med forskellige udspring. Udspringet er internetudbyderen, og i Danmark fører alle rør det samme sted hen. De er gennemsigtige, og derfor er det let at se, hvor de kommer fra, og hvad der løber gennem.

En VPN er et rør, der ikke er gennemsigtigt. Det vil bl.a. sige, at hjemmesider ikke kan se, hvilket land, du kommer fra. Dét giver dig bl.a. muligheden for at streame Netflix fra USA, så du kan låse op for endnu flere film og serier – ligsom du får mulighed for at streame dansk TV fra udlandet

Sådan fungerer en VPN

Det er alt sammen meget fint, men hvordan fungerer en VPN? Sagt på en anden måde end ovenstående, så opretter en VPN en sikker internetforbindelse til dig. Din datatrafik bliver sendt gennem en krypteret tunnel, der også skjuler din IP-adresse.

Når mange spørger; ”hvordan fungerer en VPN?”, kan de ofte blive bekymrede over svaret. Krypteret internetaktivitet kan lyde som noget, der kun er for kriminelle.

Det er desværre også ofte noget af dét, VPN’er bliver brugt til – men du kan bruge det til det modsatte! Fordi, i og med en VPN er usynlig og krypteret, sikrer den dig mod eksterne angreb. Så kan du bruge internettet sikkert uden at blive angrebet af virus og hackere.

Derfor skal du have en VPN

Nu har du fået besvaret spørgsmålet ”Hvordan fungerer en VPN?” og ”Hvad er en VPN?”, men måske er du endnu ikke helt sikker på, hvorfor du har brug for én. Her er nogle af de bedste grunde:

  • En VPN beskytter dig mod eksterne trusler som hackere og vira, der ikke kræver engagement (fx virus sendt gennem mail eller som aktiveres ved klik på annoncer).
  • En VPN tillader dig at hoppe på udenlandske streamingservere, så du kan få adgang til mere underholdning.
  • Du kan bruge langt de fleste VPN på alle dine devices, uden det koster ekstra.

En VPN kan gavne hele familien og give timevis af underholdning. Det er en god måde at sikre dig selv mod cyber-angreb, og det er derfor også utrolig velegnet til dig, der har dit eget firma og opererer meget på nettet.

 

Forhåbentlig har du nu fået besvaret spørgsmålet ”Hvordan fungerer en VPN?” til fulde, og du er klar til at finde én, du selv kan få den størst mulige gavn af. Men hvordan finder du en VPN?

Sådan finder du en VPN

Når du har besluttet dig for, at du vil have en VPN, er det bare med at finde ud af, hvilken én der er bedst for dig. Der er mange udbydere af VPN, og de fleste tilbyder en prøveperiode.

En VPN kører nemlig på abonnement. Du betaler altså et vist beløb hver måned for at få lov til at beholde den. Det er en tjeneste ligesom din internetudbyder, og med den sikkerhed og service, du får, er det kun retfærdigt.

Du kan finde en god VPN gennem anbefalinger eller lister på nettet. Gør gerne brug af prøveperioder eller rabatter, men sørg for, du får en VPN fra en anerkendt udbyder. Det er dog også muligt at få en VPN forbindelse helt gratis. Vær dog opmærsom på, at kvaliteten ofte er meget svingende.